Melodien blev væk

Så var der endnu en omgang Nybyggere, denne gang det ekstra værelse, som vi valgte at indrette som kombineret musik- og gæsteværelse. Den røde farve på væggen ER iøjnefaldende, men vi mente, den var god som inspiration.

Vi er rigtig glade for daybed’en, den fungerer fint og blev, som vi ville have den. Det var simpelthen umuligt at finde en, som kunne hjælpe med at sy betrækket til hynden, selv om vi forsøgte mange steder. SÅ irriterende, og det fandt da heller i nåde hos dommerne.

Men op på hesten igen. I næste program gælder det køkkenet, som vi blev meget tilfredse med. Vi bliver bedre og bedre. Lærer af vores fejl og den gamle tese om, at øvelse gør mester kommer ikke af ingenting.

Det er overraskende svært at se sig selv i tv. Kunne man da bare rette lidt efterfølgende: Tøj der hænger, hår i uorden, bandeord! Dem ville jeg gerne have have slettet, hvis det havde kunnet lade sig gøre, men vi er så pressede, at udtryksformen godt kan blive lidt primitiv. Undskyld!

I tænker sikkert, at vi burde tænke på, at vi bliver filmet, med det bliver så meget vane, at vi fuldstændig glemmer tilstedeværelsen af kameraerne, og nogle gange aner vi slet ikke, at vi bliver filmet…

Lige op til og efter en udsendelse fylder nybyggerne det hele i vores tanker, så bliver det hverdag igen, så et nyt afsnit ,  og vi er ‘på’ igen med alt, hvad det medfører af glæde og ja, frustration.

Men der er altså en verden uden for Verona…

Den vil jeg bevæge mig ud i nu og gå en tur rundt om søerne i Kbh. Sådan en tur er perfekt til at klare tankerne.